Dansk udviklingsbistand udhules
Forvaltningen af den danske udviklingsbistand står igen for skud. Kritikere anklager Udenrigsministeriet for at bruge bistandsmidler til projekter, der ikke har noget med udvikling at gøre. Søren Pind afviser kritikken.
Læs artiklen fra Information, der startede debatten, her.
Den danske kasse med bistandsmidler bliver drænet for midler til
projekter, der intet har med den traditionelle bistandsindsats at
gøre. Vi lever til fulde op til reglerne, mener udviklingsminister
Søren Pind (V)
Udgifter til indkvartering af asylansøgere i Danmark,
klimamidler lovet væk under COP15-topmødet, udgifter
til at afholde selve topmødet samt penge knyttet til den militære
indsats i Afghanistan er alle eksempler på det, kritikere mener, er
en løbende udhulning af den danske u-landsbistand.
Ifølge kritikerne bliver den danske bistandskasse brugt til en
lang række tiltag, der ikke har noget med fattigdomsbekæmpelse og
den traditionelle bistandsindsats at gøre.
Senest i sidste uge hvor et flertal i finansudvalget besluttede
at fjerne 320 millioner kroner fra blandt andet støtten til
udviklingslande i Afrika og i stedet give det som en
ekstrabevilling til stigende udgifter på asylområdet
i Danmark.
En manøvre der sætter sindene i kog
hos bistandsorganisationerne:
»Det er fuldstændigt uhørt og et udtryk for, at man snyder på
vægten. Man bilder befolkningen ind, at bistandspengene går til
fattigdomsbekæmpelse, og så går det i stedet til udgifter til
asyl-ansøgere i Danmark. Det har intet med udviklingsbistand at
gøre,« siger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Frans
Mikael Jansen.
Også på Christiansborg vækker det vrede hos Socialdemokraternes
udviklingsordfører, Jeppe Kofod, der sammen med den øvrige
opposition stemte imod at finansiere ekstrabevillingen over
bistanden. Han hæfter sig ved, at det kommer oveni den nylige
nedskæring på u-landsbistanden på 2,3 milliarder kroner over de
næste tre år:
»Det er et dobbeltslag mod bistanden. Først skærer de kraftigt i
den, og bagefter udhuler de den yderligere ved at finansiere
tiltag, der intet har med bistandsindsatsen at gøre. Det er dybt
problematisk,« siger han.
Regeringen fremhæver, at Danmark som et af de få lande i verden
lever op til FN's målsætning om at give mindst 0,7
procent af BNP i udviklingsbistand, men ifølge
Enhedslistens Frank Aaen kan det tal ikke bruges til særlig meget,
når man bogfører udgifter, der reelt ikke er bistandsrelevante. »En
lang række ting, der nu er finansieret af udviklingsbistand, bør vi
betale over finansloven. Det hele er en kæmpestor bogføringsøvelse,
der skal få det til at se ud som om, vi er gode til at give
bistand, hvorefter man så gør, hvad man kan for at udhule den,«
siger han.
Efter reglerne
At finansiere indkvartering og sagsbehandlingen af asylansøgere
over u-landsbistanden er en mulighed, der har været gjort brug af i
en længere årrække. Men ifølge generalsekretær i IBIS,
Vagn Bertelsen, bliver det for alvor problematisk, når beløbet
stiger så voldsomt, samtidigt med at bistanden tilsvarende
skæres ned.
»Selv om det har været praksis i flere år, er der pokker til
forskel på, om beløbet bliver taget ud af den ene procent af
BNP, man gav engang, og så det man giver nu,« siger
Vagn Bertelsen.
Hvad der må tælles med i opgørelserne som u-landsbistand er
reguleret af de såkaldte DAC-regler, der fastsættes i
fællesskab blandt donorlandene i OECD. Det betyder, at
donorlandene selv afgør, hvad der kan tælles med som bistand, og
hvad der ikke kan:
»Donorlandene presser løbende på for at få bredt definitionen
ud. Jo mere der kommer ind under, jo nemmere er det for en regering
at få det til at se pænt ud,« siger Vagn Bertelsen og suppleres af
Frans Mikael Jansen:
»Problemet er, at reglerne for hvordan bistand defineres ikke er
skrappe nok. Derfor er der heller ikke tale om svindel med
bevillingen i juridisk forstand. Men det er moralsk forkasteligt,
at man lænser udviklingskassen, mens man bilder folk ind, at
pengene går til at bekæmpe fattigdom«.
Det var på trods af flere henvendelser i går ikke muligt at få
en kommentar fra udviklingsminister Søren Pind (V). Han meddeler
dog gennem sin presserådgiver at: »Danmark benytter de
internationale DAC-regler. Vi lever til fulde op til
de krav, som der internationalt er enighed om. Hvis man
internationalt vurderer noget som bistand, så gør vi også. Hverken
mere eller mindre,« skriver han og påpeger, at Danmark ligger højt
på den globale rangliste over bistandsydere og kan være »stolte
over indsatsen«.
Artiklen er skrevet af Sebastian Gjerding og bragt i Information
den 28/06/2010
For at se artiklen på Informations hjemmeside, følg linket her
|
