Nye rollespil fra FN-forbundet og DanMUN

Model United Nations Climate Conference, MUNCC er en simulering af Klimakonferencen, COP15, der fandt sted i København i december 2009. MUNCC giver deltagerne en mulighed for at "spille" et af de deltagende lande ved klimakonferencen og derved forhandle på vegne af dette land. Deltagerne skal således sætte sig ind i et andet lands position i forhold til klimaproblematikken og forsøge at få det bedst mulige resultat ud af forhandlingerne for sit "eget" land. Se mere på www.muncc.dk.

Mini Model United Nations, MiniMUN er en simulering af FN's sikkerhedsråd, hvor Israel-Palæstina-konflikten vil blive diskuteret. Deltagerne vil påtage sig rollen som et land i FN's sikkerhedsråd og vil debattere, konsultere og forhandle med henblik på at nå frem til en resolution til håndtering af konflikten. Deltagerne skal således sætte sig i et andet lands position i forhold til Israel-Palæstina-konflikten og forsøge på bedst mulig vis at få sine holdninger igennem i forhandlingerne om en løsning. Se mere på www.minimun.dk.

 

FOTO: UNHCR

Aktuelt

Dansk udviklingsbistand udhules

Forvaltningen af den danske udviklingsbistand står igen for skud. Kritikere anklager Udenrigsministeriet for at bruge bistandsmidler til projekter, der ikke har noget med udvikling at gøre. Søren Pind afviser kritikken.

Opdateret Globalis

Verden er i konstant forandring. På Globalis kan du finde mange verdenskort, der viser, hvordan menneskelig aktivitet har påvirket Jorden.

Sommerferielukning

FN-forbundets sekretariat holder lukket i ugerne 28, 29 og 30, dvs. fra mandag den 12. juli til og med fredag den 30. juli.

FN-forbundet · Store Kongensgade 36, 4. th. · 1264 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax 3646 4649 · Mail fnforbundet@una.dk