Danske investeringer på kant med FNs retningslinjer

Ny udviklingspolitisk strategi

Guterres advarsel gælder ikke kun USA

Mere plads til civilsamfundet i FN

António Guterres’ første måned som FN’s generalsekretær

Politisk vilje til globalt ansvar savnes

Menneskerettighedsrådet samlet i Geneve

International Kvindedag 2017

På tur med Verdensmålene

Hollandsk valg indgyder europæisk håb

552 dage

America First

FNs hemmelige organisation runder 70

Det multilaterale samarbejde skal reformeres

Med Verdensmålene som rettesnor

Trump har vendt ryggen til Verden

FN’s Havkonference med Mål 14 i fokus

Et trist jubilæum

Her er din guide til Folkemødet

Tak for strategien

Husk de fælles løsninger

Hvorfor er menneskerettighederne så nemt et mål

Danmark skal vurderes på Verdensmålene

Oprindelige folks rettigheder og Verdensmålene

FN virker

Not a Target

Her er Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2018

Sjælden direkte appel til Danmark fra FN

Med ryggen til

Det er den tid på året igen

Årets generaldebat er afsluttet

My World 2030

USA trækker sig ud af UNESCO

På FN-dagen – enegang eller fællesskab

Få indblik i FN’s arbejde for kvinders rettigheder & ligestilling

Et nyt lavpunkt er nået i dansk politik

Glem ikke Verdensmålene

FN-reformer nødvendige – men glem Sikkerhedsrådet

Amerikansk skyggedelegation til COP23

Uambitiøs dansk indsats på klimakonferencen

Ratko Mladic

Fundamentet

Ikke under vores flag

Råb op

Hic sunt dracones

Hic sunt dracones

Af Torleif Jonasson, generalsekretær i FN-forbundet. Lederen er også bragt i decemberudgaven af GLOBAL 2017

 

485861

UN Photo/ Mark Garten

 

 

 

På gamle kort sås ofte tegninger af havuhyrer, og på et enkelt den latinske sætning for 'Her er drager' på områder, der var ukendte eller farlige. I 2017 har international politik bevæget sig i både ukendt og farligt farvand.

Det mest grelle eksempel er den usikkerhed, der er forbundet med USA's præsident - der på mange måder har formået at indfri vores frygt, også fra FN's talerstol, hvor han i september leverede en bredside mod det internationale forhandlingssystem. Han var glad for at fremhæve USA's rolle i etableringen af FN, men med sin trussel om 'fuldstændigt at tilintetgøre Nordkorea' synes han at have glemt, hvad USA var med til at formulere i FN-pagtens indledning: 'Vi, de forenede nationers folk, besluttede på at frelse kommende generationer fra krigens svøbe'.

Løftet, givet i pagten, om 'at forene vore kræfter til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed' blev skubbet til side med Trumps insisteren på 'America First', og opfordring til resten af verdens regeringer om først og fremmest at føre nationalistisk politik i FN i patriotismens navn.

Den amerikanske præsident har meddelt sit lands exit fra den seneste klimaaftale, der var resultatet af FN's klimakonference i Paris 2015, og han har meddelt USA's udmeldelse af UNESCO, FN's organisation for undervisning og kultur; for ikke at nævne beslutningen om at flytte USA's ambassade i Israel til Jerusalem.

Men vores frygt er kun delvis blevet indfriet. For i dagene før talen til FN's generalforsamling var der overensstemmelse mellem præsidenten og FN's generalsekretær, i ambitionerne om at reformere FN med en, efter omstændighederne, konstruktiv debat om behov for reform af FN: 'FN i det 21. århundrede'. For Guterres er det nemlig nødvendigt med reformering af FN, især med henblik på de globale konflikter, som i stadigt højere grad ændrer natur - og som derfor også kræver ændret respons. Desværre finder vi ikke en opbakning til reformen af FN's fredsarbejde i teksten til det nye danske forsvarsforlig.

I det hele taget: hvor er Danmark, når de internationale farer skal løses?

For nøjagtig et år siden havde vi 'New Yorker-erklæringen' på forsiden af GLOBAL, netop vedtaget af verdens ledere. Med erklæringen blev rammerne lagt for, hvordan verdenssamfundet i fællesskab ville håndtere de 65 millioner flygtninge, der er på verdensplan. Erklæringen, som også Danmark tilsluttede sig, bekræfter Flygtningekonventionen og den tilknyttede 1967-Protokol som det fælles internationale grundlag for beskyttelse af flygtninge. Den fastslår blandt andet, at flygtningelejre så vidt muligt bør undgås og kun skal bruges som en midlertidig løsning i nødstilfælde. Og den fastslår, at genbosætningen af kvoteflygtninge skal forøges.

Men næppe var Statsministeren tilbage i Danmark, før vi suspenderede modtagelsen af kvoteflygtninge. Siden 2015 er antallet af asylsøgere i Danmark ellers gået dramatisk ned. I år er der kun kommet godt 2.000 nye asylsøgere til Danmark. Det vil faktisk være et rigtig godt tidspunkt for Danmark at genoptage modtagelsen af kvoteflygtninge.

Dertil har Danmark bebudet et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), og Folketinget har behandlet forslag om at skrive EMRK ud af dansk lov. Mens Grundloven beskytter en lang række af helt grundlæggende rettigheder, så efterlader den også nogle huller i forhold til den fulde beskyttelse af borgerne. Huller, som EMRK reparerer, herunder bl.a.: ret til livet, forbud mod tortur, forbud mod slaveri og tvangsarbejde, ret til frihed og sikkerhed, ret til retfærdig rettergang, ingen straf uden hjemmel, ret til respekt for privatliv og familieliv, ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, ret til at indgå ægteskab og adgang til effektive retsmidler. Det bebudede opgør risikerer at skade de grundlæggende menneskerettigheder, vi ellers siger, vi værner om i Danmark

Udenrigsministeren pegede i efteråret på en række store og positive internationale landvindinger: halvering af børnedødelighed, reduktion af absolut fattigdom og udbredelse af demokrati. Landvindinger bl.a. tilvejebragt gennem FN. I sommers kom en ny Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Strategi, der fremhævede stærke multilaterale organisationer som i klar dansk interesse. Alligevel ser vi et fald i den del af den multilaterale bistand, der primært kanaliseres via FN - i perioden 2004 til 2015 fra 32% til 11%.

Der er ellers nok at tage fat på i fællesskab i FN. Katastrofen i Syrien, fordrivelsen af rohingyaerne, et Sydsudan i opløsning. Men det internationale diplomati arbejder ofte fortvivlende langsomt. Derfor er det så meget mere glædeligt, når vi ser resultatet af mange års indsats. Som f.eks. dommen over Ratko Mladic, der bl.a. stod bag massakren i Srebrenica, ved FN's internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien.

Vejen mod en bedre international retsorden er ikke nem og ligetil, og respekten for internationale konventioner og forsøg på at skabe en mere retfærdig verden møder daglig modstand. Mere end nogensinde har vi brug for at styrke og bruge de redskaber, det international samfund har til at forhindre og afslutte krige, til at forhindre menneskerettighedskrænkelser, til at retsforfølge forbryderne.

Vi har brug for, at FN's Verdensmål gennemføres, at FN's Menneskerettighedsråds 'periodiske bedømmelse' (UPR) styrkes, at FN's princip om ansvar til at beskytte (R2P) kommer til at fungere, at multilaterale aftaler og konventioner overholdes.

Vores nytårsønke for 2018? At Danmark tager #globaltansvar, så vi kan komme verdens drager til livs.

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail [email protected]