Danske investeringer på kant med FNs retningslinjer

Ny udviklingspolitisk strategi

Guterres advarsel gælder ikke kun USA

Mere plads til civilsamfundet i FN

António Guterres’ første måned som FN’s generalsekretær

Politisk vilje til globalt ansvar savnes

Menneskerettighedsrådet samlet i Geneve

International Kvindedag 2017

På tur med Verdensmålene

Hollandsk valg indgyder europæisk håb

552 dage

America First

FNs hemmelige organisation runder 70

Det multilaterale samarbejde skal reformeres

Med Verdensmålene som rettesnor

Trump har vendt ryggen til Verden

FN’s Havkonference med Mål 14 i fokus

Et trist jubilæum

Her er din guide til Folkemødet

Tak for strategien

Husk de fælles løsninger

Hvorfor er menneskerettighederne så nemt et mål

Danmark skal vurderes på Verdensmålene

Oprindelige folks rettigheder og Verdensmålene

FN virker

Not a Target

Her er Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2018

Sjælden direkte appel til Danmark fra FN

Med ryggen til

Det er den tid på året igen

Årets generaldebat er afsluttet

My World 2030

USA trækker sig ud af UNESCO

På FN-dagen – enegang eller fællesskab

Få indblik i FN’s arbejde for kvinders rettigheder & ligestilling

Et nyt lavpunkt er nået i dansk politik

Glem ikke Verdensmålene

FN-reformer nødvendige – men glem Sikkerhedsrådet

Amerikansk skyggedelegation til COP23

Uambitiøs dansk indsats på klimakonferencen

Ratko Mladic

Fundamentet

Ikke under vores flag

Råb op

Hic sunt dracones

Hollandsk valg indgyder europæisk håb

Zeid Al Hussein

FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Al Hussein

(UN Photo/Pierre Albouy)

 

Den 16. februar modtog FN's højkommissær for menneskerettigheder, Zeid Ra'ad Al Hussein, Georgetown University's Trainor Award for Excellence in the Conduct of Diplomacy. I anledningen holdt han en yderst seværdig tale (se den her), om de fundamentale menneskerettigheder, og hvordan verden igennem historien har håndteret flygtninge, og hvilke konsekvenser det har haft på fremtidige hændelser - med stærke opfordringer til at lære af historien og dele det fælles ansvar for at hjælpe mennesker i nød.

 

Al Husseins tale kommer i kølvandet på, hvad der ifølge eksperter kan blive et skelsættende år for europæisk flygtningepolitik - og Europa. Siden 2015 har mange europæiske lande set forøgede skærpninger for modtagelse af flygtninge, øget grænsekontrol, og politiske tilsagn om stramninger af asyllovgivningen. Af samme årsag er det af særligt høj betydning, at ikke mindre end fire europæiske lande afholder primærvalg i 2017: Frankrig, Tyskland, Ungarn og Holland - og den hollandske befolkning var i sidste uge den første til stemmeurnerne.

 

Det var med sjældent set international opmærksomhed rettet imod dem, at de, på trods af antydninger fra meningsmålinger om, at Geert Wilders' Frihedsparti ville få stor fremgang, genvalgte deres siddende premierminister Mark Ruttes liberale regeringsparti, og endda lod Hollands grønne venstrefløjsparti GrønneVenstre stige næsten firedobbelt i deres mandater.

 

Mod forventning gik Wilders' indvandrings- og EU-kritiske Frihedsparti altså kun op med 4 sæder i det hollandske parlament, hvilket symboliserer et friskt pust i en ellers tydelig europæisk bevægelse i retning af en mere populistisk og nationalistisk dagsorden. Wilders mærkede sig særligt på kritik af EU og indvandring, og var derfor spået en større fremgang i lyset af Brexit og det amerikanske præsidentvalg, men noget kunne tyde på at disse begivenheder muligvis har skabt den modsatte effekt hos den hollandske befolkning.

 

Meget lignende det hollandske valg, kommer det næste store spændingsmoment med det franske valg i april og maj. I modsætning til det hollandske valg, er her reel grund til at tro, at højrefløjspartiet Front Nationale kan ende med at vinde valget, med den stærkt indvandringskritiske Marine Le Pen i spidsen: den voksende højrefløjsbevægelse i Europa har været særligt prominent i Frankrig siden terrorangrebet i 2015, og opbakningen til Le Pen har været stigende. Hvis Le Pen vinder, bliver hun ikke blot Frankrigs første kvindelige præsident, men vil også symbolisere en øget populistisk bevægelse som potentielt kan trække Frankrig ud af EU, genindføre francen og medføre omfattende immigrationslove - hvilket meget vel kan styrke lignende bevægelser i resten i Europa. Meget hviler altså på det franske præsidentvalg.

 

Heldigvis er der også lyspunkter i de kommende primærvalg, og iblandt verdens største politiske stemmer findes også de, der taler for styrkede samarbejder mellem nationer og mere udjævnede grænser.

 

Den nyvalgte generalsekretær for FN, António Guterres, er også forhenværende Flygtningehøjkommissær for FN, og har fra starten udvist store ambitioner om at øge den internationale indsats for at bistå flygtninge. Ligeledes fungerer FN's Verdensmål som grundlæggende pejlemærker for, hvordan medlemsnationerne ønsker - og bør - skabe fremgang i verden, og særligt mål nummer 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner, kan blive et vigtigt element i at holde nationerne op på de fælles målsætninger, omkring både flygtninge og EU medlemskab.

 

… Imens venter vi stadig på den danske, nationale handlingsplan for at implementere Verdensmålene.

 

 

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail [email protected]