Danske investeringer på kant med FNs retningslinjer

Ny udviklingspolitisk strategi

Guterres advarsel gælder ikke kun USA

Mere plads til civilsamfundet i FN

António Guterres’ første måned som FN’s generalsekretær

Politisk vilje til globalt ansvar savnes

Menneskerettighedsrådet samlet i Geneve

International Kvindedag 2017

På tur med Verdensmålene

Hollandsk valg indgyder europæisk håb

552 dage

America First

FNs hemmelige organisation runder 70

Det multilaterale samarbejde skal reformeres

Med Verdensmålene som rettesnor

Trump har vendt ryggen til Verden

FN’s Havkonference med Mål 14 i fokus

Et trist jubilæum

Her er din guide til Folkemødet

Tak for strategien

Husk de fælles løsninger

Hvorfor er menneskerettighederne så nemt et mål

Danmark skal vurderes på Verdensmålene

Oprindelige folks rettigheder og Verdensmålene

FN virker

Not a Target

Her er Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2018

Sjælden direkte appel til Danmark fra FN

Med ryggen til

Det er den tid på året igen

Årets generaldebat er afsluttet

My World 2030

USA trækker sig ud af UNESCO

På FN-dagen – enegang eller fællesskab

Få indblik i FN’s arbejde for kvinders rettigheder & ligestilling

Et nyt lavpunkt er nået i dansk politik

Glem ikke Verdensmålene

FN-reformer nødvendige – men glem Sikkerhedsrådet

Amerikansk skyggedelegation til COP23

Uambitiøs dansk indsats på klimakonferencen

Ratko Mladic

Fundamentet

Ikke under vores flag

Råb op

Hic sunt dracones

På FN-dagen – enegang eller fællesskab?

Af Ole Olsen, medlem af FN-forbundet

 

71602


UN Photo/ Steelworkers cheer as the UN flag is unfurled atop the completed steel framework for the 39-story Secretariat Building in accordance with the custom of construction workers. 05 October 1949. New York

 

 

Hvert år den 24. oktober markeres det fællesskab, der i 1945 blev skabt med FN, De Forenede Nationer. FN fik som primær opgave at frelse kommende generationer fra krigens svøbe. Siden har FN med under- og særorganisationer været omdrejningspunktet for de fleste spørgsmål af international karakter.

Forudsætningen for FN's arbejde er, at alle medlemslande finder, at samarbejde mellem stater, nære som fjerne, giver mening. Et eksempel på netop dette er FN's 8 udviklingsmål fra 2000 og deres afløsere, de 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling fra 2015.

 

Mange eksempler på enegang

Forventningen om, at fællesskab er bedre end enegang, gælder også regionalt og har ført til dannelse af fx Europarådet, OSCE, EU og nordisk råd, ligesom det gælder stater med et føderalt snit. Her er det noget bekymrende at vide her på FN-dagen, at Spanien måske er ved at gå op i limningen, ligesom vi skal håndtere et splittet EU efter Storbritanniens exit. Tager vi et kig ud i verden, står fordrivelsen af 400.000 rohingyaer fra Myanmar som et aktuelt tragisk eksempel på nej til fortsat fællesskab.

Det er muligt, at nogle fællesskaber trænger til at blive trimmet i deres rækkevidde og arbejdsform, men for mig ligner udviklingen snarere, at mange borgere og politikere verden over nu tror mere på nationalisme end på internationalt samarbejde som opskriften på fremtiden (eller på en valgsejr?). Ikke umiddelbart logisk i en tid, hvor den økonomiske og digitale globalisering får større og større betydning.

Tvivlen på fællesskabets fordele slår også igennem i FN, hvor vi for kort tid siden var vidne til, at USA og Israel meldte sig ud af UNESCO, FN's organisation for undervisning og kultur. De to lande finder det forkert, at UNESCO behandler Palæstina som en stat og interesserer sig for kulturarv i palæstinensiske områder. En tyndbenet udmeldelsesgrund i betragtning af, at de to lande officielt går ind for en palæstinensisk stat, men der var vist politiske baglande, som skulle begejstres med et spark til FN.

 

Fællesskab tales ned

Tendensen til, at mange lande er mindre optaget af fællesskab end tidligere, slår også igennem i andre dele af FN, især når mikrofonerne er slået til. Debatterne i FN's Menneskerettighedsråd bærer ofte mere præg af selvhævdelse og polemik end af sonderinger efter fælles forståelse, og ved den nylige generaldebat i FN's generalforsamling blev der af ét medlemsland fremsat trusler om udslettelse af et andet medlemsland - slet ikke i FN's ånd.

Verdens ledere bruger efterhånden mere FN's talerstol til at tale til deres nationale vælgere end til andre landes ledere og befolkninger. Noget bedre står det heldigvis til, når der holdes uformelle møder, men de nationale hensyn vejer meget tungt for tiden og mange falder for fristelsen til at gøre FN og andre organisationer til syndebuk.

I Danmark har vi også en rem af huden, idet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og tilhørende Domstol gennem lang tid har været skydeskive, specielt hvad angår mulighed for at udvise dømte med andet statsborgerskab end dansk. Der er ikke meget plads til fortællingen om, at det giver mening, at konvention og domstol skaber en nogenlunde ens og god retstilstand for befolkninger i hele 47 lande - og at det tager tid at justere kursen efter - måske kortsigtede - politiske ønsker.

Fællesskabet i FN og i andre internationale fora er besværligt, men jeg er overbevist om, at det er besværet værd at nå frem til løsninger, som tager hensyn og kan sætte dagsordenen før fx de globale økonomiske aktører gør det. Benyt dagen til at glæde dig over FN og internationalt fællesskab. Det er langt bedre end sit rygte!

 

UN Photo/Michos Tzovaras

Aktuelt

Det sker i FN-forbundet

Få overblikket over arrangementer med FN i fokus

Landsmøde 2019

Skal du med til Landsmødet den 28. april? Så find alle de relevante bilag, tidsplan & dagsorden her.

Få et foredrag om FN

Leder du efter et foredrag om FN, om fredsbevaring eller noget helt tredje, så har vi meget muligt foredragsholderen

FN-forbundet · Tordenskjoldsgade 25 st.th. · 1055 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax · Mail [email protected]