COP24: En nogenlunde aftale
Pressemeddelelse fra danske NGO’er i 92-gruppen i forbindelse med afslutningen på klimamødet COP24 i Katowice, Polen
COP24: Regelsæt for Paris-aftalen kom nogenlunde på plads og
landene bekræftede, at de må hæve deres klimamål. Med der manglede
politisk lederskab og forpligtelser der matcher klimakrisen. Nu må
landene gå hjem og hæve deres klimamål
FN klimakonferencen COP24 slutter efter to ugers
forhandlinger i Katowice, Polen. Mødet var det vigtigste siden
Paris-aftalen i 2015. Det skulle færdiggøre og vedtage et
detaljeret regelsæt for Paris-klimaaftalen fra 2015. Derudover
skulle verdens lande for første gang formelt diskutere, hvad de vil
gøre ved den store kløft, der er mellem deres nationale klima-mål,
og det der skal til for at opfylde Paris-aftalen. Mødet kom efter
den vigtige rapport fra FN's videnskabelig klimapanel IPCC, om hvad
der skal til for at holde de globale klimaændringerne under 1,5
grader s temperaturstigning.
"Det lykkedes her på COP24 at lande et regelsæt for
Paris-aftale, og også at bekræfte at verdens lande nu må hæve deres
klimamål. Men det holdt hårdt, og resultatet reflekterer ikke den
nødsituation, vi og klimaet er i" siger Troels Dam Christensen,
sekretariatsleder for NGO-netværker 92-gruppen. "Det haster i
den grad med øget handling. Det er derfor afgørende, at verdens
lande, inklusiv Danmark og EU, nu viser det nødvendige lederskab,
og går hjem og styrke deres klimamål med det samme. Kun på den måde
kan vi undgå de værste klimaændringer"
Videnskaber er klar - det er nu vi skal
handle
"Vi kom til Polen blot få måneder efter, at FN's klimapanel
leverede en uhørt advarsel. Verden står ved en skillevej. Selv hvis
alle landene lever op til deres klimamål, er vi på vej mod minimum
3 graders temperaturstigning og katastrofale forandringer.
Forventningen til verdens ledere var derfor klar inden COP24"
udtaler Jens Mattias Clausen, fra Greenpeace
"Vi fik anerkendt klimavidenskaben og sendt et signal om, at
alle nu skal forberede et nyt og stærkere klimamål, der skal med i
tasken til New York, når verdens ledere mødes der næste år. Men den
politiske forpligtelse til at levere stod simpelthen ikke mål med
den alarmerende situation, vi står i. Det er uansvarligt, at man
ikke i denne situation klart siger, at man selvfølgelig vil gøre
sit til at undgå klimakaos"
De fattigste og sårbare lande blev ikke imødekommet
tilstrækkeligt
En af de store knaster på klimatopmødet var reglerne for, hvad
man må medregne til den klimafinansiering, de rige har lovet
at levere til de fattigste og mest sårbare
udviklingslandelande.
"Aftalen om klimastøtte til ulande er så fleksibel, at den
næsten ikke giver mening" siger Mattias Søderberg, fra Folkekirkens
Nødhjælp. "De rige lande har lovet at finde 100 milliarder USD per
år fra 2020, men nu vil de have lov til at medregne eksisterende
lån, private investeringer og eksportkreditter. Medmindre aftalen
her fortolkes restriktivt, så vil den formentlig betyde, at der
ikke kommer flere penge til ulandene, og slet ikke til de fattigste
lande der i forvejen har stor gæld og få udenlandske
investeringer."
Han bakkes op af John Nordbo, fra Care, der udtaler: "Danmark og
verdens andre rige lande har konsekvent og i samlet flok ignoreret,
at klimakatastrofer rammer fattige mennesker, der ingen andel har
haft i at skabe den globale opvarmning. Det er uansvarligt,
uværdigt og decideret pinligt. Der er helt klart potentiale for
forbedring."
Risiko for at medregning af skove kan underminere
klimaindsatsen
"Skoven bør spille en stor rolle i fremtidens klimakamp, men der
er ikke enighed om hvordan. Flere lande promoverer biomasse fra
skovene som et alternativ til fossilt brændsel. Det selv om at
afbrænding af biomasse også er skidt for klimaet." Forklarer Gry
Bossen, klimakoordinator i Verdens Skove og fortsætter: "De
regnskabsregler, der nu er vedtaget, vil fortsat skjule, hvor meget
CO2-udledning, der kommer fra skovfældning og hvor stort et optag,
der egentlig er i skovene. Det er med til at negligere, hvor
vigtigt det er at bevare skovene for at sikre et mere stabilt
klima."
Markedsmekanismen har voldt problemer i
forhandlingerne
Parisaftalen foreskriver udvikling af en ny markedsmekanisme
(kvotehandelssystem), der skal tage over fra Kyotoprotokollens
udskældte CDM-mekanisme. Men parterne har været dybt uenige om,
hvordan en sådan markedsmekanisme skal se ud og hvad den skal
levere. Så uenige at forhandlingerne blev over et døgn forsinkede.
Den største uenighed har ligget i, at Brasilien har advokeret for
at fylde reglerne med huller, muligheder for "double counting" og
krævet at overføre alle deres gamle CDM-kreditter. Dette ville
betyde, at markedet ville blive oversvømmet med CO2-kvoter og i
sidste ende underminere ambitionerne i Parisaftalen. En koalition
af lande og landegrupper, der nærmest har repræsenteret resten af
verden, har nægtet at give efter for Brasiliens krav.
De er nu endelig kommet frem til en beslutning om at udskyde
hele emnet til næste år.
"Umiddelbart virker en udskydelse af beslutningerne som et bedre
resultat end at ende op med virkeligt dårlige regler for denne
markedsmekanisme." udtaler Gry Bossen, klimakoordinator i Verdens
Skove. "Men samtidig er det svært at se, hvad der vil have
ændret sig til det bedre næste år. Måske vil skellene endda være
større, når Brasiliens nye præsident, Bolsonaro, kommer til magten"
udtaler Gry Bossen.
Regelsætte om landenes klimaplaner har
smuthuller
"Med COP24 er der trods svære forhandlinger kommet langt bedre
retningslinjer for de nationale klimaplaner, NDC'erne, som er
afgørende for klimaindsatsen. Desværre har forhandlerne efterladt
huller i reglerne, som gør det muligt at medregne
drivhusgasreduktioner to gange, både i et lands egen indsats og
samtidigt sælge det til f.eks. kompensation for flyvning. Det
er nu op til de enkelte lande at vise lederskab, øge
klimaambitionerne med de nye regler og ikke bruge smuthullerne",
udtaler Gunnar Boye Olesen fra Miljøorganisationen
VedvarendeEnergi.
Danmark må hæve egne klimamål nu
"Det er godt, at den danske klimaminister Lars Chr. Lilleholdt
her på COP24 tilkendegav, at Danmark går efter en global
temperaturstigning på maksimalt 1,5 grad. Det er et vigtigt signal
at sende" siger Troels Dam Christensen. "Men Danmark har i dag ikke
selv klimamål, der svarer til dette. Derfor må ministeren og
regeringen nu i arbejdstøjet og sikre, at Danmark også selv får
klimamål, der lever op til vores ansvar for at holde den globale
temperaturstigning under 1,5 grader".
For yderligere information kontakt følgende:
Troels Dam Christensen, sekretariatsleder, 92-gruppen, mobil
+45 21 72 79 57, mail: [email protected]
Jens Mattias Clausen, Greenpeace, mobil +45 60 13 17 48,
mail: [email protected]
John Nordbo, CARE, mobil +45 61 27 07 45, mail: [email protected]
Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp, mobil +45 29 70 06
09, mail: [email protected]
Gry Bossen, Verdens Skove, mobil +45 30 26 18 68,
mail: [email protected]
Gunnar Olsen, VedvarendeEnergi, mobil +45 24 26 99 33, mail:
[email protected]
92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et netværk af
24 danske udviklings- og miljø-organisationer, se www.92grp.dk
|