Er vi på rette vej med Verdensmålene?
"Mit folkemøde startede torsdag morgen med et rask lille skænderi med finansministeren på nyhedssitet Altinget | Udvikling. Et skænderi der fortsatte, da vi senere samme dag var i panel sammen i Verdensmålenes Telt. Anledningen var vurderingen af, hvordan det går med de 17, globalt vedtagne mål for bæredygtig udvikling."

Fredag den 8. juni 2018 udgav 92-gruppen og Globalt Fokus den
fælles 'Skyggerapport på Danmarks implementering af
verdensmålene', der kritiserer Danmarks implementering for
at være utilstrækkelig.
>> Læs pressemeddelelsen
Tirsdag den 12. juni udgav Finansministeriet sin 'Fremdriftsrapport på handlingsplanen for
implementeringen af verdensmålene'. I den medfølgende
pressemeddelelse anerkendes, at der er 'målsætninger, hvor
udviklingen er i negativ retning eller stagnerede', men overordnet
anføres, at 'Rapporten viser, at der for de fleste indikatorer er
tale om en positiv udvikling i Danmark'.
>> Læs pressemeddelelsen
Torsdag den 14. juni præsenterer Altinget | Udvikling de to
rapporter under overskriften 'Ngo'er i opsang til regeringen: I tegner
skønmaleri af jeres indsats for verdensmålene', hvor Globalt
Fokus' formand Laust Leth Gregersen bl.a. citeres for 'Det bliver
lidt et skønmaleri i stedet for at sætte nogle ambitioner. Måske af
frygt for at fejle, men det skal man ikke være så bange for', og
92-gruppens formand Torleif Jonasson citeres for 'Man kan jo spørge
sig selv, om hele kloden kan leve, som vi gør og med vores
CO2-udledning. Med de ressourcer, Danmark har, gør vi simpelthen
for lidt for at gennemføre verdensmålene.' Til kritikken svarer
Finansminister Kristian Jensen bl.a. 'Jeg synes, de rammer den her
diskussion helt skævt. Og det gør, at jeg har svært ved at tage
deres rapport særlig seriøst'.
Debatten fortsætter samme dag på Folkemødet, hvor arrangementet
'Rigets Tilstand - Danmarks implementering af
Verdensmålene' i Verdensmålenes Telt er rammen for en
paneldebat, der bl.a. tager udgangspunkt i de to rapporter. I
panelet er Kristian Jensen (Finansminister, Venstre), Niels Ploug
(Direktør, Danmarks Statistik), Anja Philip (Formand,
Forbrugerrådet TÆNK), Torleif Jonasson (Generalsekretær
FN-forbundet & Formand 92-gruppen), Kirsten Brosbøl (Formand
for Folketingets Tværpolitiske Netværk for FN's Verdensmål
(2030-netværket), Socialdemokratiet), Sara Rønning-Bæk (FN
Ungdomsdelegat, Dansk Ungdoms Fællesråd) og Bahare Haghshenas
(Senior Manager, Deloitte). Under debatten bad Kristian Jensen om
uddybning på kritikken af Danmarks handlinger i fht. Mål 15, Livet
på land, som vi i skyggerapporten har givet en 'rød' karakter, men
der blev ikke tid til at komme med et svar.
>> Læs Torleif Jonassons udvidede talepapir
til paneldebatten
>> Se eller gense hele debatten
Til arrangementet uddelte Deloitte deres nye rapport 'Fra globale mål til lokal udvikling. Nordisk
rapport 2018'
Lørdag den 16. juni havde FN-forbundet taletid på Folkemødets
Speakers Corner, og valgte at bruge den til at besvare Kristian
Jensens spørgsmål vedr. Mål 15. Ud over Skyggerapporten og
Fremdriftsrapporten blev også inddraget interview med forskere på Altinget|Miljø, samt
Nordisk Ministerråds rapport 'Bumps on the Road', som også er udkommet
juni 2018. Foranlediget af et tweet fra FN-forbundet fra Speakers
Corner, svarer Kristian Jensen: 'I har ret til jeres egne
holdninger, men ikke til jeres egne fakta!'.
Dette besvares af Torleif Jonasson og Jens la Cour, Danmarks
Naturfredningsforening.
>> Læs Torleif Jonassons talepapir til
Speakers Corner
>> Twitter-dialog med Kristian
Jensen
|