FN er ineffektivt og Bureaukratisk
”Min organisation blev styret i detaljer af medlemslandene”. I flere artikler, udgivet af Politiken, kritiserer Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp og tidligere bestyrelsesmedlem hos os i FN-forbundet, FN og dets virke.

UN Photo / Mark Garten (C)
Bach kritiserer, hvordan FN's ledelse bliver mikrostyret af
medlemslandene. Når en hvilken som helst FN-underorganisation skal
tage beslutninger, hvad enten det er sammenlægning af IT systemer
eller spørgsmål om verdensfreden, skal alle 193 medlemslandes
repræsentanter være enige. Vetoretten i FN's Sikkerhedsråd gør det
meget svært for FN's ledelse at få gennemført nogen former for
organisationsændringer, og efterlader FN dybt ineffektivt.
Ifølge Christian Friis Bach er de nye reformer, foreslået af
António Guterres, et kærkomment initiativ. I en årsrapport af Generalsekretær Guterres
bliver punkterne nævnt, og det er en rapport Bach håber, kan
omsættes til reform og sætte FN fri til at udføre deres
arbejde.
Rapporten indeholder bl.a. følgende punkter:
Budgetplanlægning skal reformeres og simplificeres
Ansættelsesprocesser og beslutningstagen skal reformeres og
simplificeres
Medlemslandene skal fratages noget af deres magt, som i stedet
skal lægges hos FN's ledelse
Alt i alt vil denne reform kræve tillid fra medlemslandene til
FN's virke, og samtidig åbenhed fra alle parter. Ved at sætte FN
fri, argumenterer Bach, kan man opnå et langt mere effektivt og
stærkere FN.
|