 |
|
 |
Hele Interviewet med Sarah, Ida og Emmeli
Her kan du læse alt Sarah, Ida og Emmeli fortalte os om CSW, FN's årlige kvindekommissions konference!
Emmeli:
CSW, FN's kvindekommissions årlige samling, var en helt
vanvittig oplevelse. Det var så stort at opleve repræsentanter fra
alle verdens lande være samlet med det formål at fremme
ligestilling og kvinder og pigers rettigheder rundt omkring i
verden. Jeg fik for alvor øjnene op for de daglige udfordringer
kvinder verden over møder, der står i vejen for at de kan opnå
deres fulde potentiale. Der var så mange ildsjæle til stede til CSW
der brændte for at nedbryde barrierer. Det var så motiverende at
stifte bekendtskab med folk som dem, og lytte til kvinder fortælle
om hvordan de har taget sagen i egen hånd og vendt deres situation
til noget positivt.
Jeg ser CSW som en vigtig platform hvor verdens lande kan mødes
og lægge en plan for, hvordan vi bedst kan adressere ligestilling
og kvinders rettigheder rundt omkring i verden. Dette års fokus var
kvinder og piger i landdistrikter. Det er en kendsgerning at
kvinder og piger i landdistrikter har begrænsede muligheder når det
gælder bl.a. adgang til sundhed, uddannelse, arbejde og økonomisk
uafhængighed. De rammes hårdt af klimaforandringerne, de har en
større tilbøjelighed til at blive gift væk som børn og dø alt for
unge af komplikationer relateret til graviditet og fødsel. Jeg tror
dette års CSW vil være med til at forhindre de her ting sker for
rigtig mange kvinder og piger verden over.
En af de vigtigste ting vi opnåede på CSW var da FN's
medlemslande på konferencen sidste dag vedtog sluterklæringen
indeholdende de punkter som verden fremover skal arbejde på for at
styrke kvinder og piger i landdistrikterne. Som medlem af en
sundhedsfremmende organisation så jeg helst at sluterklæringen
indeholdte et stærkt sprog på de punkter der relaterer sig til
kvinders seksuelle sundhed og reproduktive rettigheder. Det var nok
lidt svært at gå med til det for mange af de bl.a. muslimske og
katolske lande. Men: lidt har også ret! Vi opnåede nogle ret
ambitiøse mål for områder som f.eks. seksualundervisning og
sexchikane, hvilket for nu er et rigtig stort skridt i den rigtige
retning.
Sarah:
Med hensyn til status på kvinders rettigheder i dag, synes jeg
det er svært. Det kommer an på hvilken kontekst man er i. Jeg synes
personligt slet ikke vi er i mål. Det kan være svært at se når man
bor i et trygt land som Danmark, men når man lige kommer lidt ud,
er vi faktisk et sted som ikke er ønskværdigt. Der er stadig
millioner af kvinder der bliver kontrolleret, udsat for vold og
seksuelle overgreb. Der er stadig kvinder der ikke kan komme på
arbejdsmarkedet og ikke kan tjene deres egne penge, og som ikke kan
få lov at bestemme over deres egen krop og liv. Kvinders
rettigheder er langt fra i mål, men der er rigtig mange der kæmper
for dem og kæmper for deres sag.
I FN kan vi godt lide at samle en hel masse lande, og se om vi
kan blive enige om nogle forskellige temaer. CSW er
kvindekommissionens samling, det vil sige den kvindekommission
under FN der samler alle landene for at blive enige om at skabe
mere lighed kønnene imellem. Den er lidt særlig ift. de andre
samlinger i FN, fordi det er en samling der er relativt ung, FN
wise i hvert fald. Samtidig er det egentlig skabt meget fra
græsrodsniveau, nedefra og op. Det er ikke kommet oppefra og ned,
men omvendt. Der er rigtig mange organisationer der har kæmpet for
at få kvinders rettigheder ind i FN, og det er blomstret op i UN
Women, som har skabt kvindekommissionssamlingen CSW. Det gør, at
der er en helt anden plads til NGO'er og organisationer, de får lov
at være med, fordi der er en konsensus om at havde det ikke været
for dem, så ville CSW ikke eksistere.
Der er mange politiske konferencer der snakker om unge, men det
er svært at se hvor unge er henne. Det er enormt ærgerligt at man
ikke inviterer ungdommen ligeså meget med ved forhandlingsbordet,
så jeg ser en klar fremtid ift. CSW. Man får sat unges dagsorden
længere op på prioriteringslisten og man faktisk får lavet youth
spaces, hvor unge har et talerør og kommunikeret til medlemslandene
og derved får bidraget ift. det ønskede slutresultat til CSW.
Ida:
Jeg synes spørgsmål om status på kvinders rettigheder i dag er
svære spørgsmål. Et ord der passer meget godt er
utilfredsstillende. En rapport af World Economic Fund fra sidste år
vurderede at der ville gå 217 år hvis vi fortsætter som vi gør nu,
før vi opnår økonomisk ligestilling. På den måde er det
utilfredsstillende. Jeg betragter det også som dynamisk. For
eksempel et land som USA efter Trump er blevet præsident, og Global
Gag Rule er underskrevet, det kan man kalde at spille mod kvinders
rettigheder verden over. De har dog været mere progressive under
Obama. Så ser man også lande som Tunesien og Libyen bryde ud fra
den Arabiske gruppe og kæmpe mere for kvinders rettigheder. Jeg
synes egentlig det er en meget dynamisk størrelse, det bevæger sig
ikke kun frem og tilbage, men er i en konstant flydende
bevægelse.
CSW er FN's kvindekommissions årlige konference, som altid har
en form for tema som verdens lande mødes og forsøger at nå
konsensus omkring, hvor de gerne vil bevæge sig hen. Der er mange
følelser i spil når man deltager på sådan en konference,
personligt. Jeg synes jo ikke jeg er, altså jeg ved nogle ting men
føler mig slet ikke super kompetent i FN. Man fyldes med forargelse
når man hører et land som f.eks. Vatikanet får rigtig meget
taletid, og bruger den taletid til at beskylde vesten, når vi
prøver at udbrede abortrettigheder til f.eks. de Afrikanske lande,
for at vi gerne vil opnå racerenhed, og hele det der eugenics
ræset. Man er samtidig begejstret over, at verdens lande på et
område hvor vi er meget uenige, rent faktisk kan nå til enighed.
Man kan også være frustreret over ikke at få alle de ting med man
gerne vil, og generelt super ærefrygtig over arrangementets
størrelse, og at der er kvinder fra Indien og Ægypten der deltager
med livet som risiko for at oplyse om, hvad det er tilstanden er i
deres land.
Slutresultatet af CSW er det man kalder agreed conclusions,
sådan et slutdokument. Jeg synes godt man kan føle at, kan man
egentlig bruge det til noget som helst, det er jo ikke juridisk
bindende? Det er egentlig bare en masse magthavere der sidder og
snakker, det kan man ikke rigtig bruge til noget som helst. Men det
man kan bruge det til, det er at alle regeringerne med den her
hensigtserklæring har forpligtet sig til at stræbe efter de mål der
står i slutdokumentet. Det er noget som civilsamfundet og
virksomheder i de forskellige lande kan bruge til at slå
regeringerne i hovedet med. Jeg føler egentlig at CSW er rigtig
vigtigt af den grund.
Det succesfulde i år er, at vi har nået de her agreed conclusions.
Sidste gang temaet var Rural Women ligesom i år, var resultatet…
ingenting. Man kunne slet ikke nå konsensus om noget som helst. Det
er positivt man har det i år. Set fra dansk side er dokumentet ikke
så progressivt som vi gerne ville have haft det. Sproget omkring
kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder er rigtig svagt. Der
står sågar heller ikke noget om seksuelle rettigheder. Der er meget
fokus på familien som en enhed. Heldigvis har man begivet sig væk
fra snakken om at familien er en selvstændig holder af rettigheder.
Det var ret vigtigt for Danmark og EU. Vi havde også meget fokus på
den paragraf der omhandlede vold mod kvinder, og det var umuligt
for EU at inkludere intimate partner violence, altså vold i intime
relationer, som var noget vi ville arbejde mod at opnå.
Når man snakker om kvinders rettigheder i fremtiden, synes jeg
det er svært at spå om. Men jeg vælger at være optimistisk fordi
det er det rigtige. Det er rigtigt at vi skal være ligestillede.
Det tror jeg gør vi arbejder hen imod at nedbryde nogle af de
strukturer der gør at kvinder mange steder i verden er
underpriviligerede.
|
 |
UN Photo/Michos Tzovaras

|
 |