Hele Interviewet med Sarah, Ida og Emmeli

Her kan du læse alt Sarah, Ida og Emmeli fortalte os om CSW, FN's årlige kvindekommissions konference!

Emmeli:

CSW, FN's kvindekommissions årlige samling, var en helt vanvittig oplevelse. Det var så stort at opleve repræsentanter fra alle verdens lande være samlet med det formål at fremme ligestilling og kvinder og pigers rettigheder rundt omkring i verden. Jeg fik for alvor øjnene op for de daglige udfordringer kvinder verden over møder, der står i vejen for at de kan opnå deres fulde potentiale. Der var så mange ildsjæle til stede til CSW der brændte for at nedbryde barrierer. Det var så motiverende at stifte bekendtskab med folk som dem, og lytte til kvinder fortælle om hvordan de har taget sagen i egen hånd og vendt deres situation til noget positivt.

Jeg ser CSW som en vigtig platform hvor verdens lande kan mødes og lægge en plan for, hvordan vi bedst kan adressere ligestilling og kvinders rettigheder rundt omkring i verden. Dette års fokus var kvinder og piger i landdistrikter. Det er en kendsgerning at kvinder og piger i landdistrikter har begrænsede muligheder når det gælder bl.a. adgang til sundhed, uddannelse, arbejde og økonomisk uafhængighed. De rammes hårdt af klimaforandringerne, de har en større tilbøjelighed til at blive gift væk som børn og dø alt for unge af komplikationer relateret til graviditet og fødsel. Jeg tror dette års CSW vil være med til at forhindre de her ting sker for rigtig mange kvinder og piger verden over.

En af de vigtigste ting vi opnåede på CSW var da FN's medlemslande på konferencen sidste dag vedtog sluterklæringen indeholdende de punkter som verden fremover skal arbejde på for at styrke kvinder og piger i landdistrikterne. Som medlem af en sundhedsfremmende organisation så jeg helst at sluterklæringen indeholdte et stærkt sprog på de punkter der relaterer sig til kvinders seksuelle sundhed og reproduktive rettigheder. Det var nok lidt svært at gå med til det for mange af de bl.a. muslimske og katolske lande. Men: lidt har også ret! Vi opnåede nogle ret ambitiøse mål for områder som f.eks. seksualundervisning og sexchikane, hvilket for nu er et rigtig stort skridt i den rigtige retning.

Sarah:

Med hensyn til status på kvinders rettigheder i dag, synes jeg det er svært. Det kommer an på hvilken kontekst man er i. Jeg synes personligt slet ikke vi er i mål. Det kan være svært at se når man bor i et trygt land som Danmark, men når man lige kommer lidt ud, er vi faktisk et sted som ikke er ønskværdigt. Der er stadig millioner af kvinder der bliver kontrolleret, udsat for vold og seksuelle overgreb. Der er stadig kvinder der ikke kan komme på arbejdsmarkedet og ikke kan tjene deres egne penge, og som ikke kan få lov at bestemme over deres egen krop og liv. Kvinders rettigheder er langt fra i mål, men der er rigtig mange der kæmper for dem og kæmper for deres sag.

I FN kan vi godt lide at samle en hel masse lande, og se om vi kan blive enige om nogle forskellige temaer. CSW er kvindekommissionens samling, det vil sige den kvindekommission under FN der samler alle landene for at blive enige om at skabe mere lighed kønnene imellem. Den er lidt særlig ift. de andre samlinger i FN, fordi det er en samling der er relativt ung, FN wise i hvert fald. Samtidig er det egentlig skabt meget fra græsrodsniveau, nedefra og op. Det er ikke kommet oppefra og ned, men omvendt. Der er rigtig mange organisationer der har kæmpet for at få kvinders rettigheder ind i FN, og det er blomstret op i UN Women, som har skabt kvindekommissionssamlingen CSW. Det gør, at der er en helt anden plads til NGO'er og organisationer, de får lov at være med, fordi der er en konsensus om at havde det ikke været for dem, så ville CSW ikke eksistere.

Der er mange politiske konferencer der snakker om unge, men det er svært at se hvor unge er henne. Det er enormt ærgerligt at man ikke inviterer ungdommen ligeså meget med ved forhandlingsbordet, så jeg ser en klar fremtid ift. CSW. Man får sat unges dagsorden længere op på prioriteringslisten og man faktisk får lavet youth spaces, hvor unge har et talerør og kommunikeret til medlemslandene og derved får bidraget ift. det ønskede slutresultat til CSW.

Ida:

Jeg synes spørgsmål om status på kvinders rettigheder i dag er svære spørgsmål. Et ord der passer meget godt er utilfredsstillende. En rapport af World Economic Fund fra sidste år vurderede at der ville gå 217 år hvis vi fortsætter som vi gør nu, før vi opnår økonomisk ligestilling. På den måde er det utilfredsstillende. Jeg betragter det også som dynamisk. For eksempel et land som USA efter Trump er blevet præsident, og Global Gag Rule er underskrevet, det kan man kalde at spille mod kvinders rettigheder verden over. De har dog været mere progressive under Obama. Så ser man også lande som Tunesien og Libyen bryde ud fra den Arabiske gruppe og kæmpe mere for kvinders rettigheder. Jeg synes egentlig det er en meget dynamisk størrelse, det bevæger sig ikke kun frem og tilbage, men er i en konstant flydende bevægelse.

CSW er FN's kvindekommissions årlige konference, som altid har en form for tema som verdens lande mødes og forsøger at nå konsensus omkring, hvor de gerne vil bevæge sig hen. Der er mange følelser i spil når man deltager på sådan en konference, personligt. Jeg synes jo ikke jeg er, altså jeg ved nogle ting men føler mig slet ikke super kompetent i FN. Man fyldes med forargelse når man hører et land som f.eks. Vatikanet får rigtig meget taletid, og bruger den taletid til at beskylde vesten, når vi prøver at udbrede abortrettigheder til f.eks. de Afrikanske lande, for at vi gerne vil opnå racerenhed, og hele det der eugenics ræset. Man er samtidig begejstret over, at verdens lande på et område hvor vi er meget uenige, rent faktisk kan nå til enighed. Man kan også være frustreret over ikke at få alle de ting med man gerne vil, og generelt super ærefrygtig over arrangementets størrelse, og at der er kvinder fra Indien og Ægypten der deltager med livet som risiko for at oplyse om, hvad det er tilstanden er i deres land.

Slutresultatet af CSW er det man kalder agreed conclusions, sådan et slutdokument. Jeg synes godt man kan føle at, kan man egentlig bruge det til noget som helst, det er jo ikke juridisk bindende? Det er egentlig bare en masse magthavere der sidder og snakker, det kan man ikke rigtig bruge til noget som helst. Men det man kan bruge det til, det er at alle regeringerne med den her hensigtserklæring har forpligtet sig til at stræbe efter de mål der står i slutdokumentet. Det er noget som civilsamfundet og virksomheder i de forskellige lande kan bruge til at slå regeringerne i hovedet med. Jeg føler egentlig at CSW er rigtig vigtigt af den grund.

Det succesfulde i år er, at vi har nået de her agreed conclusions. Sidste gang temaet var Rural Women ligesom i år, var resultatet… ingenting. Man kunne slet ikke nå konsensus om noget som helst. Det er positivt man har det i år. Set fra dansk side er dokumentet ikke så progressivt som vi gerne ville have haft det. Sproget omkring kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder er rigtig svagt. Der står sågar heller ikke noget om seksuelle rettigheder. Der er meget fokus på familien som en enhed. Heldigvis har man begivet sig væk fra snakken om at familien er en selvstændig holder af rettigheder. Det var ret vigtigt for Danmark og EU. Vi havde også meget fokus på den paragraf der omhandlede vold mod kvinder, og det var umuligt for EU at inkludere intimate partner violence, altså vold i intime relationer, som var noget vi ville arbejde mod at opnå.

Når man snakker om kvinders rettigheder i fremtiden, synes jeg det er svært at spå om. Men jeg vælger at være optimistisk fordi det er det rigtige. Det er rigtigt at vi skal være ligestillede. Det tror jeg gør vi arbejder hen imod at nedbryde nogle af de strukturer der gør at kvinder mange steder i verden er underpriviligerede.

UN Photo/Michos Tzovaras