Smilets by lægger navn til en UNECE konvention
I 1998 blev Aarhus-konventionen til. Den kaldes også ”konvention om adgang til oplysninger, offentlighedens medvirken og klageadgang på miljøområdet”. Her får du et lille sammendrag af, hvad den drejer sig om.
(UN Photo / R Marklin)
Konventionen sætter fokus på samarbejdet mellem myndigheder og
offentligheden. Den skal fremme offentlighedens deltagelse i
miljøprocesser der berører os alle, og er verdens første
internationale konvention om borgeres miljørettigheder. Den sætter
desuden lighedstegn mellem menneskerettighederne og borgernes
rettigheder til viden om miljøet, og forudsætter at alle borgere
har ret til at vide, om deres miljørettigheder bliver krænket af
virksomheder. Den forudsætter gennemsigtighed og ansvarlighed for
virksomheders forurening og sociale ansvar.
Århus-konventionen er ratificeret og underskrevet af 47 lande,
hovedsageligt fra Europa. UNECE står bag initiativet, men
konventionen er senere hen blevet indført i EU lovgivningen, og
medlemslandene forpligter sig dermed til implementeringen af de 3
grundpiller i konventionen.
Den første grundpille er adgang til miljøoplysninger for
borgerne. Det kan ske gennem f.eks. oprettelsen og implementeringen
af forureningsregistre, sådan at borgere kan holde sig opdateret
med, hvor forureningen kommer fra og hvor den havner henne. Det kan
også ske gennem anvendelsen af andre elektroniske
informationsværktøjer, og formålet er at give borgerne indsigt i de
forestående problematikker og udfordringer på miljøområdet, samt at
holde virksomheder ansvarlige for forurening ved produktion.
Den anden grundpille i konventionen drejer sig om borgeres ret
til at deltage i beslutningsprocesser. Det tæller blandt andet
områder som GMO anvendelse i EU, og formålet er at fremme
offentlighedens deltagelse i politiske processer og internationale
fora. Med samarbejde og inddragelse af alle, både myndigheder og
civilsamfundet, kommer vi længst.
Den sidste grundpille i konventionen er offentlighedens ret til
klage og domstolsprøvelse på miljøområdet. Virksomheder kan holdes
ansvarlige for forurening, såfremt offentligheden, enkeltpersoner,
ngo'er eller andre mener at regler for forurening bliver brudt.
For at overse at disse regler bliver overholdt af de lande der
har underskrevet, blev der i EU regi oprettet en såkaldt
Compliance-komite. Den allerøverste, bestemmende instans er dog
stadig EU-domstolen.
Christian Friis Bach, generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp
og daværende leder for FN's Økonomiske Kommission for Europa,
kaldte det et stort skridt i indsatsen for miljøforbedringer da
konventionen trådte i kraft. Konventionen erkender desuden et
ansvar overfor fremtidige generationer, og stadfæster at bæredygtig
udvikling kun kan opnås hvis alle interessenter er involveret.
Du kan læse meget mere om Aarhus-konventionen på hjemmesiden.
|
