COP15 links

Hvad er COP15?

FN-forbundet og COP15

Civilsamfundet og COP15

Aktiviteter

Civilsamfundet og COP15

FN-forbundet er medunderskriver af brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen om EU Kommissionens udspil om finansiering af en klimaaftale i København. Læs 92-gruppens brev her.

FN-forbundet er medundreskriver på 92-gruppens positionspapir om klimaforhandlingerne præsenteret i forbindelse med COP14 i Polen i 2008. 

FN-forbundet har tidligere haft poster som koordinator og formand for 92-gruppen og er nu gruppens repræsentant i bestyrelsen for NGO-netværket People's Climate Action (PCA), som siden 2008 har fungeret som platform for NGO-aktiviteter i forbindelse med COP15. FN-forbundet er medstifter af PCA og det alternative topmøde Klimaforum09 (Civil Society's Climate Forum).

Peoples's Climate Action
People's Climate Action blev etableret i november 2008 med afsæt i, at et af verdenshistoriens største - og måske vigtigste - internationale klimakonferencer afholdes i København i december 2009.

Under selve COP15 i København forventes det, at der kommer 10-20.000 repræsentanter fra folkelige organisationer i hele verden. En del af disse skal deltage i de politiske forhandlinger i Bella Centeret, mens andre er kommet til København for at deltage i aktiviteter, der knytter sig direkte eller indirekte til selve topmødet.

Mange civilsamfundsaktører er i fuld gang med at arrangere projekter, tilrettelægge foredrag, forberede events og planlægge kampagner med det formål at oplyse og inddrage befolkningen og verden i en dialog om klima.

Dette har medført en stor mangfoldighed af aktiviteter, som det kan være meget svært at overskue for både deltagere, finansieringsinstitutioner og andre interesserede.

Der er en risiko for, at mange af de allerede igangsatte aktiviteter kommer til at overlappe og udkonkurrere hinanden i en ukoordineret kamp om synlighed og finansiering ved at lave aktiviteter henvendt til de samme målgrupper, og vil gentage hinanden formidlingsmæssigt og dermed mindske effekten overfor borgere og beslutningstagere i Danmark og verden.

People's Climate Action er sat i verden for at undgå disse faldgrupper og skabe en effektiv, overskuelig og koordineret indsats mod de kritiske klimaforandringer.

People's Climate Action skal fungere som en strategisk og praktisk platform, der sikrer, at der er gode rammer, rummelighed og velkoordinerede aktiviteter for borgere i hele Danmark op til topmødet - og for københavnerne og de nationale og internationale besøgende ved COP15.

Foto: UN Photo/Eskinder Debebe

Aktuelt

FN: Irrelevant eller vigtigere end nogen sinde?

Dette efterår kan du følge kurset på Folkeuniversitetet i København, hvor verdensorganisationen – dens historie, dens udfordringer, dens fordele og ulemper – vil blive belyst af Andreas Sugar, der efter at have arbejdet i FN i 10 år, må siges at kende organisationen godt.

UNHCR kritiserer hjemsendelse af irakere

Danmark får sammen med andre europæiske lande fornyet kritik af FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) på grund af tvangshjemsendelsen af irakere til Irak. Det sker efter den tredje koordinerede tvangshjemsendelse siden april.

Fokus på u-landsmiljøets lønninger

336.641 kr. på årsbasis, eller 28.053 kr. om måneden, så stor er forskellen mellem den højest og lavest lønnede generalsekretær hos u-landsmiljøets største aktører, fremgår det af U-landsnyt.dk. Til sammenligning kan det oplyses at FN-forbundets generalsekretær, Torleif Jonasson, månedligt tjener 44.000,- inkl. pension.

FN-forbundet · Store Kongensgade 36, 4. th. · 1264 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax 3646 4649 · Mail fnforbundet@una.dk