Om FN-forbundet

FN-forbundet er tværpolitisk - en ikke-statslig medlemsorganisation, NGO, som forholder sig kritisk og konstruktivt til spørgsmål, der vedrører FN.

FN-forbundets formål er at styrke interessen for FN og øge forståelsen for nationernes gensidige afhængighed og fælles ansvar for den internationale udvikling.

FN-forbundet samarbejder lokalt, nationalt og internationalt med politikere, organisationer og andre landes FN-forbund, og inden for de prioriterede temaer forsøger FN-forbundet at påvirke politiske beslutningsprocesser. Desuden informerer vi den danske befolkning om FN-forhold.

Med udgangspunkt i prioriteringerne i FN-forbundets strategi- og handlingsplan 2009-2010 har bestyrelsen konkretiseret de politiske fokusområder og nedsat arbejdsgrupper, der arbejder med politikudvikling og konkrete aktiviteter.

Ban Ki-moon taler til WFUNA's plenarforsamling i Seoul den 10. august 2009. Foto: UN Photo/Eskinder Debebe

Aktuelt

Spiludviklingsworkshop

FN-forbundet, Stop Sult Fonden og FN’s Fødevareprogram (WFP) står bag spillet, og vi mangler hjælp til at få interaktive spilelementer på plads og få udviklet relevante spørgsmål, der kan gøre spillet både interessant og lærerigt. Kunne du tænke dig at være med til at udvikle et brætspil om sultproblematikken og internationale relationer til brug i skolernes undervisning?

International Kvindedag 2010

FN's generalsekretær Ban Ki-moons budskab til den Internationale Kvindedag 8. marts 2010: "Lige rettigheder, lige muligheder: fremskridt for alle."

Nye rollespil fra FN-forbundet og DanMUN

Model United Nations Climate Conference, MUNCC er en simulering af COP15 og Mini Model United Nations, MiniMUN simulerer FN's sikkerhedsråd, hvor Israel-Palæstina-konflikten bliver behandlet.

FN-forbundet · Store Kongensgade 36, 4. th. · 1264 København K · Tlf. 3346 4690 · Fax 3646 4649 · Mail fnforbundet@una.dk